Læsning i indskolingen

Læsebogssystem

I 1. og 2. Klasse arbejdes der med læsebogssystemet ”D’dansk”, hvor den gode historie er i centrum. Teksterne er et bredt udvalg af ny og klassisk litteratur samt fagtekster.  De læses op i klassen, og eleverne læser selv de gendigtede/forkortede tekster. Systemet lægger op til, at det bliver meningsfuldt for eleven selv at læse den hørte historie og at repetere bogstaver og bogstavlyde i denne sammenhæng og senere at kunne forholde sig til indholdet i tale og skrift.








Læsebånd/morgenlæsning


Vi afsætter 35 minutter hver morgen til morgenlæsning. Efter ca. et kvarters højtlæsning af læreren er der tid til individuel læsning eller makkerlæsning. I det tidsrum læser vi med enkelte elever og laver nye ugentlige læseaftaler, dvs. hver enkelt elev på en fastsat dag i løbet af ugen har læsetid med læreren.
Vi starter læseaftaler, når vi vurderer, at den enkelte elev er klar dog senest med start i 1. klasse. Det sker i et tæt samarbejde med forældrene, som er vigtige medspiller i den del, der læses hjemme. Forældrene giver feedback på, om mængden og niveauet har været passende, hvordan motivationen har været osv.




Finde tekst                                       


Vi hjælper eleverne på vej ved at opdele bøger i forskellige sværhedsgrad. I klassens læsekasse er der tre niveauer, men målet er, at de efterhånden selv skal lære at finde tekster af passende sværhedsgrad.
Når vi anvender Gyldendals digitale bibliotek læsløs.dk med letlæsningsbøger og interaktive opgaver, lærer eleverne også at vælge ud fra lix tal. 


De 120 hyppige ord


I indskolingen er indlæring af de 120 hyppige ord et godt fundament for læse- og skriveaktiviteter.  Vi arbejder på forskellige måder:



Gennem læg og bevægelse i eksempelvis Fodspor og Sækkekort





Apps med træningsøvelser



De hemmelige lektier


I indskolingen præsenteres eleverne for Hemmelige lektier fra første skoledag i børnehaveklassen. Hemmelige lektier er en ugentlig skriftlig opgave, der laves hjemme sammen med forældrene. Eleverne fremlægger på skift, hvorefter klassekammeraterne giver konstruktiv kritik, eks. gode fif. Lærerne sætter løbende fokus på bl.a. tegnsætning, håndskrift og børnestavning. Opgaverne kan være repetition og evaluering af diverse emner. Det kan også være opgaver, der er relateret til egne oplevelser eller opgaver med fagligt indhold, der er relateret til indskolingens forskellige fag.

Eksempler på apps med træningsøvelser


Selvom afkodning selvfølgelig er grundlæggende for læsning, er det vigtigt at læseforståelsen prioriteres højt. I de forskellige apps, vi anvender som et supplement til andre undervisningsmaterialer og forløb, trænes der afkodning og læse- og tekstforståelse.